Fortsæt til indhold

Syng julen ind sammen med Kolding Mandskor

Julekoncert i Tyrstrup Kirke lørdag den 12. december

Arkiv
Arkiv

Adventstiden er netop begyndt og med den bliver der landet over taget hul på december måneds mange julekoncerter. Vi forbereder os på julen gennem den velkendte julemusik, og julekoncerten i den lokale kirke er for mange familier en fast tradition, hvor børn og voksne kan slå sig ned – væk fra jag og gadens larm – og komme i den rette julestemning.
Lørdag den 12. december klokken 14 inviterer Tyrstrup kirke indenfor til årets julekoncert med Kolding Mandskor. Det bliver en eftermiddag med et velsyngende kor, der med høje tenorer og dybe basser fylder det store kirkerum med eventyrlige klange og skøn julemusik fra nær og fjern. Publikum vil få lejlighed til at synge med.
Kolding Mandskor har en lang og flot historie bag sig. Det blev dannet i 1928, hvor 40 sangere mødte op og dannede koret. Lige siden har koret været en central del af Koldings musikliv.
Der er gratis adgang.