Det rumler på slottet
Sanne og Svend Brodersen fra Gram Slot blev modtagere af årets æresrummelpot
Da Æresrummelpotten 2015 forleden blev uddelt på Gram Slot til Sanne og Svend Brodersen, var de tidligere modtagere indbudt til en reception i Havesalen på slottet.
Kriteriet for at modtage denne ”sønderjyske nobelpris” er at have gjort noget godt for Sønderjylland, have udbredt kendskabet til os eller gjort det sjovere at bo her. Og det kan man nok sige, at modtagerene har.
Sanne og Svend Brodersen modtog prisen i år for deres genopbygning af Gram Slot. Til stede var blandt andre to tidligere chefredaktører Erik Randel, Jydske Vestkysten og Siegfried Matlok, der Nordschleswiger. Og også Rosa Schmidt, Rømø, humoristtegneren Franz Füchsel, og Alex Bødiker fra Willys Kaffeklub, ligesom historikeren og forfatteren Inge Adriansen, Sønderborg, og Leif Maibom, Sønderborg Sommerrevy, havde fundet vej til slottet.
Man kan læse mere om deres meritter og alle de øvrige sjove begivenheder, der er er sket i æ Rummelpots 70 års jubilæumsudgave, der i år er i ekstra stort format og indbundet.