Julen nærmer sig i Varde
Der er fortsat megen juleaktivitet i Nissernes By
Inden vi får set os om er det juleaften, men inden da har Varde Handel stadig lidt på juletapetet.
Julekalenderen på torvet åbnes hver dag frem til d. 23. december med stor tilslutning, hvilket glæder såvel marketingchef Ulla Højgaard, som de gæve kalendernisser.
”Vi kan konstatere en stigende interesse for kalenderen i år, og jeg tror bestemt det hænger sammen med den ekstra underholdning sammenkoblet med de gode traditioner, kalendernisserne præsterer," siger Ulla Højgaard.
På lørdag kan man møde Julemanden selv i Vardes gader, og han hjælper også med at åbne dagens låge. Nisse Garden lægger ligeledes deres vej forbi, og søndag vil kalendernisserne spadsere rundt i gaderne og sprede julestemning, når de har åbnet dagens låge. På næste tirsdag, d. 21. december får kalenderen på torvet i øvrigt ekstra fint besøg – da er det Vardes borgmester Erik Buhl, der skal åbne dagens låge.
Jo – nedtælling til jul er for alvor i gang i julehyggelige Varde…
Kalender:
Tirsdag d. 15. december:
17.00: Julekalenderen åbnes - 7-kantens børnehold underholder
Onsdag d. 16. december:
17.00: Julekalenderen åbnes - 7-kantens børnehold underholder
Torsdag d. 17. december:
17.00: Julekalenderen åbnes
Fredag d. 18. december:
15.00 – 19.00: 10.00 – 15.00: Julehytter på torvet
17.00: Julekalenderen åbnes – mød maskotten fra Seawest
Lørdag d. 19. december:
10.00 – 17.00: Julehytter på torvet
11.30: Juleteater på Varde Børnebibliotek, 2-6 år (entré 20,-)
11.30-13.00:Mød julemanden i Vardes gågader og butikker
12.00-13.30 Nisse Garden marcherer gennem gaderne
13.00: julekalenderen åbnes sammen med Julemanden
13.20-13.30: Varde Garden spiller af på torvet
Søndag d. 20. december:
10.00 – 17.00: 10.00 – 15.00: Julehytter på torvet
13.00: Julekalenderen åbnes
13.30 – 14.30: Mød kalendernisserne i gågaderne
13.00 – 16.00: Julegaveværksted på Varde Børnebibliotek
Mandag d. 21. december:
17.00: Julekalenderen åbnes sammen med Vardes borgmester Erik Buhl
10.00-19.00: Julehytter på torvet