Fortsæt til indhold

Ung mand snuppet for både indbrud og serie af butikstyverier

Arkiv
Simon Carlson

indbrud En 26-årig mand fra Skanderborg formåede tirsdag og onsdag at blive snuppet to gange af politiet i Kolding.
Første gang var klokken 20 tirsdag aften, da han brød ind i en kommunal bygning på Dyrehavevej. Her fik politiet kort efter fat i manden og kunne konstatere, at han havde stjålet nøgler og et benzinkort.
Det fik ham dog ikke til at stoppe tyverierne, og onsdag eftermiddag var den gal igen. Imellem klokken 12 og 14.30 havde den 26-årige allieret sig med 24-årig mand fra Vejle, og de to havde tilsyneladende besluttet sig for at tage på tyvetogt i Koldings butikker. Således havde de to unge mænd været på besøg i seks forskellige butikker, hvorfra de havde stjålet varer. Det er primært tøjbutikker, der har haft mændenes interesse, oplyser lokalpolitiet i Kolding.
De to mænd fik efterfølgende lov at følge med en tur på stationen, og her erkendte begge to deres tyvetogt. Den 26-årige mand fra Skanderborg erkendte ligeledes ved sin første pågribelse, at han stod bag indbruddet i den kommunale bygning, fortæller politiet.