Fortsæt til indhold

Søndermarken er ikke længere en ghetto

Den ene af Fredericias to ghettoer er slettet fra den nye ghetto-liste

Arkiv
Peter Friis Autzen

Sidste år havde Fredericia to ghettoer. Men nu er der kun én tilbage.
På den nye såkaldte ghetto-liste fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet er Søndermarksvej nemlig ikke længere at finde på listen, hvor området ellers stod noteret sidste år. Til gengæld er Korskærparken fortsat registreret som et område, der har problemer med et højt antal af arbejdsløse beboere, beboere med en plettet straffeattest, bebeoere med ikke-vestlig indvandrerbaggrund, beboere med lav indkomst og dårlig uddannelse.
På landsplan er antallet af ghettoer faldet fra 31 til 25. Og det hænger blandt andet sammen med faldende ungdomskriminaltte, fastslår udlændinge-, integrationbs- og boligminister Inger Støjberg (V).
“Faldet i ungdomskriminaliteten smitter positivt af på ghettoområderne, og samtidigt ser vi de positive effekter af de målrettede indsatser i disse områder. Men vi må ikke lukke øjnene for de alvorlige udfordringer, der stadig er i ghettoerne. Hver tiende beboer har haft en dårlig oplevelse med chikane, trusler eller tilråb. Det er dobbelt så mange som i de almene boligområder i øvrigt, og det er slet ikke i orden,” siger Inger Støjberg.