Fortsæt til indhold

BusinessNYT giver stafetten videre til reklamebureau

Arkiv
Arkiv

Efter 13 år har ejeren af BusinessNYT, Erland Kragekjær Madsen, valgt at trække sig tilbage og give stafetten videre til et odenseansk reklamebureau, der i forvejen udgiver andre magasiner.
”Jeg har følt, at tiden nu var inde til at stoppe, mens legen var god. Bladet har betydet enormt meget for mig, men der kommer et tidspunkt, hvor andre må tage over. Og det tidspunkt er nu”, siger Erland Kragekjær Madsen i en pressemeddelelse.
Ny ejer af bladet er Fohlmann.communication i Dyrup, der har mange års erfaring med produktion og udgivelse af magasiner.
”Selv om markedet for tryksager på nogle områder har rykket sig til online medier, så er der helt sikkert stadig brug for et magasin som Business-NYT, som specielt de små og mellemstore virksomheder har glæde af at læse,” siger Søren Fohlmann.
BusinessNYT henvender sig til virksomheder, kontorer og butikker på Fyn og i Trekantsområdet. Bladet er udkommet i 13 år og har 78 udgivelser bag sig.