Har du hørt at
...I januar måned kan du deltage i bibliotekets litteraturquiz og vinde en billet til foredrag og debat med de tre lokale forfattere Ove Madsen, Outrup, Lars Bedsted Gommesen, Oksbøl og Elisa Dinesen, Varde? Du kan også vinde Ove Madsens fine historiske roman "Sådan skulle det være", Lars Bedsted Gommesens roste krimi "Majorens sidste farvel" eller Elisa Dinesens foruroligende debutroman "Pas på dine piger."
...Varde får 4 ud af 6 stjerner for sit bymiljø? Det er Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, der har lanceret en smiley-ordning for historiske bymiljøer. Om Varde står der bl.a.: ’I dag som tidligere er Torvet Vardes centrale plads. Torvet er omgivet af klassicistiske, historicistiske og nyklassicistiske bygninger i to etager. Særligt markante på Torvet er det gamle rådhus og Sct. Jacobi Kirke. Bemærkelsesværdig er også den fredede Sillasens Hus fra 1797.
...Det nye år i Kunsthal vARTe skydes i gang med udstillingen ’NATURENS ELEMENTER – FOTO OG ABSTRAKT MALERI’ af de ærøske kunstnerne Else Munkholm Bager og Naja Abelsen?
...Månedens bog på Ølgod Bibliotek i januar hedder ’På træk’, og den er skrevet af Kamilla Hega Holst? Det er efter sigende både "foruroligende, intens og barsk læsning, hvor man ikke er i tvivl om, at kærligheden har sin pris - men måske er der håb trods alt?"
...Mere end en femtedel af årets julegaveindkøb sker online? Flere danskere dropper julehandlen i butikkerne og gør årets juleindkøb på internettet. 23,2 procent af danskernes julegaveindkøb bliver i år foretaget med et klik på musen. Det viser en ny undersøgelse fra Ferratum.
...SE’s Vækstpulje i december 2015 har uddelt midler for fjerde gang? Der blev uddelt lidt mere end fire millioner kroner, der gik til 47 ansøgere.