Vi hjælper hvis vi kan
- Vi hjælper rigtig mange kursister på vores skole i løbet af året. Kursister, der har problemer af en eller anden slags, forklarer rektor på VUC Dorthe Jensen Lundqvist.
Hun kan ikke gå direkte ind i Josefine Killingers situation, da det er en personsag, men hun kan forklare, hvordan proceduren på skolen generelt er.
- Vi har kursister, der har store vanskeligheder, kursister der er meget udfordrede og nogle steder er VUC deres sidste chance, siger lederen.
- Lærerne brænder for at hjælpe dem, men nogle gange er vi nødt til at bortvise elever, ikke fordi de ikke er dygtige, men fordi vi af en eller anden grund ikke kan rumme dem.
- Det kan være, de er nødt til at søge hjælp for at slippe af med de problemer, de har. Derefter kan de muligvis starte her igen, siger Dorthe Jensen Lundqvist.
Hun forklarer, at skolen nu har lavet Josefine Killingers udmeldelse om, fordi hun kan overflyttes til et andet VUC, hvis hun vil.
ag