Fortsæt til indhold

Ledelinjer først frie efter jul

Arkiv
Arkiv

Stændertorvet er blevet forsynet med ledelinjer, som skal hjælpe blinde og svagtseende sikkert frem. I øjeblikket har de dog ikke den store glæde af linjen, da den flere steder er dækket af forretningernes udstillinger og cykelstativer.
- Vi har endnu ikke været ude og kontrollere, om forretningerne holder den rette afstand til ledelinjerne, siger vejchef Ivan Hyllested fra Park og Vej.
- Det når vi først efter nytår.
Ivan Hyllested fortæller også, at der har været lidt uenighed med forretningerne om, hvor megen plads de har fået til deres gadeudstillinger.
- Flere af de forretningsdrivende mente, at de havde fået mindre plads, men der faktisk den samme plads og lidt ekstra, som de havde på det gamle torv, siger han.
- Det er rent visuelt, at det ser mindre ud. Før var området delt ind i flere felter med et brolagt område lige ved bygningernes mure, fortov og så et mellemområde, før kørebanen.
- Nu ser det mere ens ud, og det kan være det, der snyder øjnene.
ja-