Fortsæt til indhold

Kabelfejl mørklagde dele af Roskilde

Arkiv
Arkiv

Roskilde Station var en af de 1.786 el-kunder hos SEAS-NVE, der stod uden strøm i Roskilde onsdag morgen. Her var der ikke lys på perronerne og i informationstavlerne. Gadebelysning og trafiklys gik også i sort.
- I øjeblikket ved vi bare at det er en fejl på et kabel mellem to transformatorstationer, siger kommunikationschef Rikke Trikker fra SEAS-NVE.
- Der er nogle teknikere, der nu skal finde fejlen på kablet. Da strømmen gik klokken 6.23, begyndte vi straks at lede efter årsagen til afbrydelsen. Klokken 7.41 var der strøm igen hos de ramte forbrugere, efter vi koblede om på nettet.
Strømafbrydelsen ramte Roskildes bymidte og den østlige del af byen.
Mandag morgen var der også en strømafbrydelse i Roskilde. Det var tidligt om morgenen lidt over fem og frem til halv syv. Det gik ud over den sydlige del af Roskilde.
- Her var der faktisk to fejl. En gammel oliemuffe gik i stykker og der var en fejl på 10 kilovolt-nettet, sidstnævnte nok på grund af de store mængder vand, der er i jorden i øjeblikket, siger Rikke Trikker.
ja-