Fortsæt til indhold

Julehandel igen

Kunderne på vej tilbage til Bymidten efter flere måneders afspærring

Arkiv
Foto: Per Rudkjøbing

Julehandelen er igen på vej i Roskildes centrum, hvor kunderne på ny er ved at finde vej. Nu skal både bilister og buspassagerer atter vænne sig til, at de kan komme lige ind til Stændertorvet, der har været under ombygning i flere år, og køre gennem den store indfaldsvej Allehelgensgade, hvor alle rørene med fjernvarme er blevet udskiftet. Forretningerne i bymidten har været ramt af de store vejarbejder, hvilket har ført til nedgang i omsætningen i en periode. Nu håber de, at byens besøgende ikke har glemt Roskildes kvaliteter i mellemtiden og atter kan finde vejen til Roskildes mange forskellige tilbud, både når det gælder butikker, restauranter og andre oplevelser.

Bilerne kan atter parkere på Stændertorvet, og busserne krydser også pladsen med stoppested ud for Spunken.