Fortsæt til indhold

Balletskolen bag juleforestilling i Rådhushallen

Arkiv
Arkiv

Når Det Kongelige Teater Balletskolen Odense bærer lyset frem i et frossent juleeventyr med seks forestillinger, kan man forvente sig en varm og anderledes kunstnerisk oplevelse i en kold tid.
Balletskolen har nemlig til dette års forestilling indgået et unikt samarbejde med design- og lampeproducenten Le Klint, hvor Balletskolen har fået eksklusive rettigheder til frit at fortolke og optræde i materialer fra Le Klint.
“Designer Nicoline Helveg har sammen med skolens elever skabt et helt særligt kostumeudtryk, og som et helt særligt stjernedrys over forestillingerne, kl. 16 begge dage, vil den kreative manager fra Le Klint og samtidig verdensberømte jazzsangerinde Isa Dawn Whyte Jensen, i forening med skolens elever, synge julens glædelige budskab ud," fortæller skoleleder Morten Innstrand,
Alle skolens 113 elever medvirker i forestillingen. Desuden optræder elever fra gymnasieuddannelsen DGU.
Sted: Rådhushallen

Tid: Fredag den 11. december. kl. 10, 12 og 16
Lørdag den 12. december kl. 12, 14 og 16