Hvor Obelix og Elvis mødes

Klumme Halløj, halløj da. Det er da sørme ved at være jul, og jeg har da vanligt glemt, at få købt alle gaver i god tid. Men det ignorerer jeg for stund, for jeg er på biblioteket, hvor bøgerne står ranke ved siden af hinanden og lokker med deres bogstaver sat sammen til historier om alt fra syning over mord i den svenske skærgård til jul i lange baner.
Og mens jeg tøffer stille rundt, for det er det man gør på et bibliotek, tøffer stille rundt, så slår det mig, at herinde er der så mange figurer, der på en eller anden måde har deres eget liv. Nogle omhandler virkelige mennesker som Ghita Nørby og Hitler - absolut uden nogen sammenligning i øvrigt.
Men så er der alle de fiktive. Lucky Luke, Robison Crusoe og Hobitten der efterhånden er de snart så kendte, at man tvivler på, de er fiktive.
Og så står jeg her blandt alle bøgerne og tænker: Hvad mon der sker, når stedet er mennesketomt, og den sidste bibliotekar har forladt bygningen for at holde juleferie?
Kommer figurerne så til live som de gør i Hollywoodfilmen “Nat på museet'?. Det tror jeg, det gør. Det er juletid, så man må gerne tro på det umulige.
Mon ikke Scrooge, den nærige gamle mand, trasker hen langs gangene og bander julen langt væk. Måske det dufter af en julegås i ovnen i køkkenet, hvor Peter har listet sig ind og snuser julens dufte ind.
Hov, ham den tykke derover blandt faglitteratur omkring basiskemi, er da Obelix, der smasker et vildsvin i sig. Han er da helt på udebane her. Skulle han ikke være inde ved tegneserierne på børnebiblioteket?
Og hende den ranglede kvinde derovre ved krimierne, er det ikke....jo, det er sørme, det sandt, det Lisbeth Salander med tatoveringer og nitter på det sorte tøj. Hun ser farlig ud, men også lidt sød, som hun står der lidt genert blandt de andre fiktive personer som Hercule Poirot og ham den navnløse journalist fra Dan Turrels mord-serie.
Og herinde i et juleferielukket bibliotek kan alt jo lade gøre. I afdelingen for historiske bøger kan man se Churchill og Napoleon få sig en gevaldig snak, mens Djengis Kahn og Alexander Den Store lægger arm hen over bordet ved vinduet.
I musikafdelingen lyder der livlige toner. Det er Elvis,d er sammen med en kvinde omkranset af syv dværge synger og spiller en sang. En fårekylling med hat ser på.
Og hov, hvem er det da, der kommer gående over ved de lokale bøger? En høj rødhåret mand med gråt skær i skægget. Det er da sørme mig selv. He he, jeg kunne ikke lade være, for min bog med klummer (ja nogle af mine fodspor) kan stadig lånes. I verdenslittaraturens brede sammenhæng en ligegyldighed, men det betyder, at jeg her i denne flippede drøm, selv kan deltage. Sejt.
Nå, tilbage til virkeligheden. Det kan godt være, at man kan finde alt på internettet, men det vil aldrig bliver sejt som et bibliotek, for når man fysisk samler tingene, udstråler det styrke og kraft.
Det er visdom og underholdning samlet i en stor sort gryde, rørt rundt af blide hænder i måneskinnets lys og ud er kommet en magisk ting. En kraftfuld suppe kogt på menneskets evne til at tænke.
Herinde i det snart julelukkede bibliotek, vil der ganske givet være stille, men hvem ved, hvis man ønsker nok vil en af de største af alle fiktive personer, også sådan helt fysisk, nemlig julemanden komme forbi både hos dig og mig og alle verdens børn.
Glædelige jul til jer alle.