Fortsæt til indhold

Velkommen i min postkasse

Arkiv
Af Irene Kristiansen, Kristiansdals Alle 136, 5250 Odense SV

En ny avis er landet i min postkasse!
En lokalavis, som nu indgår i konkurrencen mellem to andre lokalaviser, Dalum-Hjallese og UGEavisen. Samt ikke at forglemme Fyens Stiftstidende, som kommer hver dag.
Mit første indtryk af avisen er positivt, og jeg ser frem til næste uges udgave. Det var godt læsestof, også noget jeg ikke havde set i andre aviser.
De nødvendige annoncer/reklamer var stort set alle samlet på avisens højre side. Det synes jeg godt om, for det betyder, at jeg kan gå direkte fra venstre-side-til-venstre-side, uden næsten at brugenogen tid på højresiden.
Det bliver interessant at se, om avisen kan bringe nyhedsstof, som ikke allerede er set i de to andre lokalaviser som udkommer onsdag. Og det bliver også interessant at se, hvor meget der ikke har været i Stiftstidende.
Naturligvis vil der komme stof, som også er at læse i de øvrige aviser. Men det bliver spændende at se HVOR meget nyt den ny LOKALavisen kan servere.
Indtil videre, velkommen i min postkasse!