Julegave til Zoo fra Himmelev Gymnasium
Novembers snestorm væltede massevis af træer, men gymnasiet bortskaffede dem på utraditionel vis
Arkiv
Snestormen for nylig var hård ved de store træer på parkeringspladsen ved Himmelev Gymnasium. Flere træer blev så beskadiget, at gartnerne vurderede, at de ikke kunne overleve. Med vemod blev de store træer derfor fældet. Men så fik 'Gartner-Dorte' fra O.K. Nygaard en rigtig god idé.
En glædelig jul
Alt det gode træ og kvas skulle ikke gå til spilde, mente gartneren. Det kunne passende gives som en julegave til Zoologisk Haves mange dyr på Frederiksberg. Zoologisk Have takkede ja til julegaven. De kom forbi gymnasiet med den helt store trailer, hentede det hele og kørte mod København med ønsket om en glædelig jul til dyr og dyrepassere. avk