Hvor små skal skoene egentlig blive?

Kommentar Esbjerg Havn - den vel nok største motor for vækst i Esbjerg Kommune - er for nylig kommet i mediernes spotlight for andet end off-shorevækst, Ro-Ro transport og vindenergi.
Forhørslampen har været stillet frem og løftet op i ansigtshøjde, så den skinnede direkte ind i øjnene på bestyrelsesformand Flemming Enevoldsen og borgmester Johnny Søtrup.

Historien - som Lokalavisen Esbjerg i øvrigt også blev tilbudt at komme med på - handler kort fortalt om, at Esbjerg Havns bestyrelse med påhæng samt havnedirektør Ole Ingrisch på to 'studie-ture' over en periode på fem år har været ude at spise på Michelin-restauranter. To gange endda.
19 mand har været i Hamborg og spise for 26.637,10 kroner, mens regningen i Amsterdam, der havde deltagelse af 16 personer, lød på 21.493,26 kroner.

Det har fået det regionale dagblad her i vores lokale andedam til at tage historien op, ligesom også JyllandsPosten har valgt at køre det tunge skyts i stilling, for nu skulle den have med den latent forargede undertone. Bestyrelsesmedlemmerne havde fået både Bailey og øl i baren. Ja, i det hele taget var de blevet trakteret overordentlig godt, måtte vi forstå.

Helt ærligt, hvor små skal skoene egentlig blive?

For det første ligger restaurantbesøgene tilbage i 2011 og 2013. Altså en hel del år siden.

For det andet er det vel i virkeligheden ikke nogen voldsom regning for henholdsvis 19 og 16 mand på en restaurant? Vi snakker kuvertpriser på mellem 1.300 og 1.500 kroner. Og det er vel slet ikke voldsomt, hvis man tager i betragtning, at det er såkaldte Michelin-restauranter?

Proportioner i tingene

Men i virkeligheden er det vel heller ikke så meget beløbene, at vi skal være forargede over. Eller hvad?

Det er vist mere det, at de har været sådan ude på galej. Med påhæng endda. Helt ærligt, vi snakker en professionel bestyrelse for en godt nok kommunal selvstyrehavn, men dog en havn, der drives som enhver anden privat virksomhed.

Jeg skal da i hvert fald hilse og sige, at ude i det private erhvervsliv går det ofte væsentligt vildere for sig, når topbestyrelserne skal på studieture over flere dage.
Vi snakker her om en bestyrelse, der år efter år efter år har været med til at sikre overskud til Esbjerg Havn og dermed også vækst i Esbjerg Kommune.

Har bestyrelsesmedlemmerne så skaffet det overskud selv? Nej, men de har da været kraftigt medvirkende til det.

Kunne de have gjort det uden to studieture på fem år? Formentlig nok.

Kunne de have undværet påhæng? Javist, men påhænget undværer trods alt også dem, når de er til bestyrelsesmøder i tide og utide.

Vi vil gerne have driftige erhvervsfolk i kommunen, og vi jubler gerne, når der er vækst og overskud. Men når vi nu har muligheden for at sparke lidt nedad, så skal vi da endelig også gøre det. Det synes i hvert fald at være tankegangen.

I min - måske naive - optik er det nu altså bestyrelsen vel undt med to gode restaurantbesøg på fem - som i 5 - år.

Ja, ikke engang Enhedslistens Henning Overgaard kunne svinge sig op i de helt fordømmende lianer, selv om mine kollegaer fra JyllandsPosten gjorde et godt forsøg. Det siger næsten det hele.

Nej, lad os nu lige have proportionerne med, inden vi skal have folk hevet på forsiden af aviserne. Skoene kan trods alt også blive for små.