Fortsæt til indhold

Tyv afsløret af handsker og koben

Arkiv
Anette Gundlach

Trods sin unge alder på 21 år fra Roskilde, er den unge mand, der blev anholdt natten til søndag en gammel kending af politiet.
Han blev afsløret, da han kom gående på Lindevej i Viby Sjælland kl. 00.49 natten til søndag.
Politiet fik mistanke om, at han var ude i et ulovligt foretagene, da han havde handsker på i det varme vintervejr.
Da ordensmagten undersøgte hans taske, viste det sig, at han også havde et koben med.
Den unge mand kunne ikke forklare, hvad han lavede i området på dette tidspunkt af natten, derfor blev han anholdt for forsøg på indbrud i området.
Senere fandt politiet en stjålet bil i området, som den 21-årige er sigtet for at køre i.