Gæst nr. 5000 til Familieræs
- i Køge Bugt Gymnastikcenter
Arkiv
Søndag den 13. december kunne Gymnastikforeningen Køge Bugt byde velkommen til gæst nr. 5000 i 2015 til Familieræs.
Hver anden søndag åbner Køge Bugt Gymnastikcenter for dørene for alle der har lyst til at hoppe og lege i og på centreret mange redskaber. Jesper Andreassen, der er ansvarlig for Familieræs, glæder sig, sammen med de mange frivillige, der er med til at afvikle Familieræs, over at så mange finder vej til Gymnastikcentret.
Tanja Mazur, som tit tager sig af betalingen på kr. 30 for hver deltager, fortæller at hun prioriterer tid til at være frivillig, fordi det er en fornøjelse at se så mange glade børn.