Fortsæt til indhold

Kundetilfredsheden er i top hos Audi Fredericia

Audi Fredericia er netop blevet hædret med titlen som den Audi-filial, der leverer den bedste kundeservice på værkstedet

Arkiv
Arkiv

Der er større smil på læberne hos værkførerne, når kunderne besøger Audi Fredericias værksted og pladeværksted i disse dage. Audi Fredericia er netop blevet kåret som det bedste autoriserede Audi-værksted i Danmark målt på kundetilfredshed.
Opgørelsen udføres af analysevirksomheden Gallup, der som uvildig undersøger kundernes tilfredshed. Hver måned ringer de til 45 tilfældigt udvalgte kunder, og for at ende som nummer et kræver det et højt niveau målt over et halvt år. Derfor er glæden også ekstra stor hos Audi Fredericias servicechef, Jesper Svendsen.
"Det er nyt og rigtig stort for os at ligge nummer et. Normalt er det små værksteder, der ligger nummer et. Vi er et meget stort værksted med rigtig mange kunder, så det er svært for os at opnå førstepladsen, da der blot skal få utilfredse kunder til at forhindre os i at nå til tops," siger Jesper Svendsen og fortsætter:
Et af tiltagene, der har været med til at sende titlen til Fredericia, er et såkaldt exit-interview. Inden kunderne forlader værkstedet efter endt serviceeftersyn, bliver de spurgt, om de har været tilfredse med processen hele vejen fra de booker tid til de får regningen og afhenter bilen.
"Dermed får vi løst misforståelser eller utilfredshed ansigt til ansigt. Vores kunder har taget positivt imod den ekstra opfølgning, og når vi spørger ind til servicen med oprigtig interesse, så svarer kunderne også ærligt," forklarer Jesper Svendsen.