Hvad må cyklisterne?
Tekst og foto: Jan Partoft
Algade er i enden ved Stændertorvet igen blevet forsynet med et skilt, der viser, at gaden er gågade. Men hvad betyder skiltningen for cyklisterne. At det ikke er gågade for dem, eller at de ikke må køre i gaden? På skiltet er der en tegning af en cykel og teksten: ‘undtaget'.
- Det er ikke lige til at gennemskue, siger Carsten Andersen fra Midt- og Vestsjællands Politi.
- Men jeg tolker det som en tilladelse til at cykle i gaden. Det skal man selvfølgelig gøre med hensyntagen til fodgængerne.
Tidligere var skiltningen mere tydelig, da teksten efter cykelbilledet var ‘tilladt'.