Fortsæt til indhold

Sparket ned og røvet på Roskilde Station

Arkiv
Arkiv

En 16-årig ung mand fra Vig blev overfaldet og sparket natten til søndag, da han kom gående i tunnelen under jernbanen ved Roskilde station.
Han har forklaret til politiet, at han blev overfaldet bagfra af en mand, der havde sparket ham så han faldt omkuld.
Manden havde også slået den 16-årige i ansigtet.
Derefter stjal han hans rygsæk, hvorefter han flygtede. Gerningsmanden løb op ad trappen til Køgevej, hvor han blev samlet op af en mindre, rød personbil. Flugtbilen kørte ad Køgevej mod syd.
Røveren blev beskrevet som en udenlandsk mand, 175-180 cm høj, og iført en sort jakke.
Den stjålne rygsæk indeholdt en mindre højttaler, et par sko og noget tøj.