Ørn over Køge

Havørnen er en af de mest imponerende fugle i dansk natur. Med op til 2,5 meter i vingefang slår den alle andre rovfugle herhjemme. Havørnen er for alvor tilbage efter at have været udryddet det meste af sidste århundrede. Jagt og miljøgifte slog bestanden ud, men års natur- og miljøbeskyttelse gav pote.
I 2015 har havørnen for alvor vist sig i, over og omkring Køge. I februar blev en havørn set sidde helt inde ved byen i et træ ved Gl. Kjøgegaard. Så sent som i starten af december blev set 3 ørne samtidig på Ølsemagle Revle. Snart får vi havørnen som ynglefugl på Køge-egnen - måske er den der allerede, f.eks. et sted på Stevns?
Hvorfor lige Ølsemagle Revle? Fordi det er det rene spisekammer. Året rundt er revlen én stor buffet af ænder og gæs. Havørnen spiser lidt af hvert, men er herhjemme specialist i vandfugle.
Det er fascinerende at opleve havørne, der jager. De kan komme ned fra stor højde og gribe en and eller en gås i vandoverfladen. De kan flyve nærmest skødesløst frem og tilbage over en flok dykænder eller blishøns, der panisk dykker for at slippe for ørnens kløer. Et udmattelsesløb, hvor ørnen uden stor anstrengelse slår ned efter de dykkende fugle, der gispende kommer op efter luft. Til sidst kan ørnen plukke en af de trætte fugle fra overfladen, sætte sig hen på en sandbanke og tage for sig af retterne.
Havørnen har været fast beboer i Danmark siden istiden. Der er fundet knogler i stenalderens køkkenmøddinger og ørnen er afbildet i mange middelalderlige våbenskjolde. Men i 1700-1800-tallet blev jagt sat i system, især på de store godser. Rovfuglene blev betragtet som konkurrenter i forhold til vildtet og en sand udryddelseskampagne af ørne og andre rovfugle gik i gang, særligt op gennem 1800-tallet.
Effektiv efterstræbelse. Ørne-bestanden svandt hurtigt sammen med mange andre fugle. Først i starten af 1900-tallet indfandt besindigheden sig og de første jagtlove blev vedtaget. Men for sent til at redde ørnene. Det sidste par ynglede i Danmark omkring år 1900.
Oveni kom så et andet problem for rovfuglene: miljøgifte. Industrialiseringen førte til brug af giftstoffer, som hobede sig op i naturen. Ørnene sidder på toppen af fødekæden og optager de gifte, som deres byttedyr har indtaget. Tungmetaller som kviksølv og sprøjtegifte som DDT hobede sig op i fuglene, slog dem ihjel eller gjorde deres æg sterile. Giftstofferne forhindrede ørnene i at få fodfæste igen.
Ørne blev et sjældent syn i Danmark. Helt op i 1970'erne og -80'erne skulle du til Sydsverige for at se ørne. Svenskerne fodrede dem for at bringe bestanden på fode igen. Men der kom styr på miljøgiftene, den svenske ørnebestand steg og fra midten af 1990'erne smittede det af på Danmark. Det første par ørne fik unger ved Maribo i 1996. Nu yngler over 50 par ørne i Danmark, de fleste på Sjælland og Lolland-Falster. Om vinteren er talt op til 350 havørne i Danmark med Sydsjælland og Lolland-Falster som topscorere! Milde vintre og mere mad i form af flere gæs og ænder i beskyttede naturområder hjælper godt til.
Havørnens tilbagekomst er en succeshistorie i dansk naturbeskyttelse. Den viser, at hvis der målrettet sættes ind mod miljøproblemer og efterstræbelse og skabes bedre levesteder, kvitterer naturen – f.eks. med ørne til alle.