Hvad vil vi med EU?
Arne Eriksen
Kløvervej 17
6000 Kolding
Stenen med Den Jydske lov står ved Vordingborg. Det er nu nok de fleste, der stemte nej på valgdagen, der ikke har tænkt på dette. I 1972 var jeg med til at stemme Danmark ind i EF, der dengang var en handelsunion, og på denne måde kom vi ud af englændernes lommer. Gradvis har handelsunionen udviklet sig til en politisk union. I 1992 trak danskerne i ”nødbremsen” og fik indført/vedtaget de 4 undtagelser. Den 3/12 forsøgte politikerne at få ophævet én af undtagelserne. Valgkampen var noget skingert og blev af DF drejet væk fra grund-temaet. Vi har i Danmark ikke haft en debat om, hvorvidt vi nu også ville være medlem af en politisk union. Politikerne på Christiansborg har ikke villet/turdet tage denne diskussion, og derfor fik de en vælgerlussing den 3/12 2015.
Det bliver nu spændende at se, hvordan politikerne vil gradbøje valgresultatet og komme videre. Hvis de kære politikere har hår på brystet, så får vi gennemført en debat om, hvad vi vil med EU.