Fortsæt til indhold

Overskud til Dansk Flygtningehjælp

Dansk Flygtningehjælp fik en tidlig julegave i form af overskuddet fra indsamlingsfesten på Køge Handelsgymnaium i slutningen af november.

Arkiv
Arkiv

Juletid er hjerternes fest, og derfor var det også et helt passende tidspunkt for at overrække Dansk Flygtningehjælp overskuddet fra indsamlingsfesten på Køge Handelsgymnasium sidst i november.
De tre studerende, Jason Renahan Rønsholt 3a, Marcus Skovsbo Reetz 3a og Mathias Dahl 3x, som udgør spydspidsen i Festudvalget på Køge Handelsgymnasium, tog initiativ til en indsamlingsfest på Køge Handelsgymnasium den 27. november. Festen var en stor succes, og undervejs i juleafslutningen den 18. december inden velfortjent juleferie kunne trekløveret derfor overrække en check på 10.225 kroner til Dansk Flygtningehjælp.
Indsamlingskoordinator Susanne Bach Sørensen, som tog i mod checken, fortalte, at penge skal gå til at hjælpe syriske flygtninge i nærområderne.