Jul handler ikke en skid om gaver

Sognepræst Anders Skaaning Andersen har fungeret i Himmelev Sogn i halvandet år.
Han er ung, han er frisk, og hans tanker om denne tid ligger langt fra de gængse, der hører til hans generation. Mens de fleste nogle-og-tredive-årige stresser rundt og handler gaver i læssevis, koger, steger, bager og snapser den til et hav af julefrokoster, så har den unge præst skruet helt ned for blusset – professionelt er han dog klar til årets travleste tid.

Skruer ned for blusset

Anders Skaaning Andersen finder juletiden enestående.
- Rent teologisk set synes jeg, julen er noget af det mest fantastiske. Hele verden bliver vendt op og ned. Gud bliver menneskelig, og pludselig er afstanden mellem Gud og menneske brudt fuldstændig ned. Det er kernen i hele det kristne budskab, og det er en fantastisk tid at arbejde med, siger han.
Selv planlægger han mindst muligt i de mørke måneder, der leder op til lysets fest.
- Som præst har man forholdsvis meget arbejde nu, men i min egen tid prøver jeg at lade være med at lave de store planer. Der skal det være afslappet og roligt. Julefrokoster har jeg stort set droppet. Der er ikke noget som helst galt i at mødes med vennerne og få nogle øl og spise god mad, men så kan man pludselig gå til julefrokost hver dag, og det er ikke til at holde ud, siger sognepræsten.

Fælles om monster-kalkun

Den bedste jul præsten har oplevet foregik langt fra snelandskab, gran, familie og flæskesteg. Den fandt sted for et par år tilbage, da han var udsendt af Danmission. Han arbejdede som præst i Cairo, Egypten, mens han var teologistuderende og stod for at skulle fejre jul alene langt væk fra den hjemlige jul.
- jeg allierede mig med den svenske sømandspræst dernede og holdt julegudstjeneste for hele den skandinaviske menighed sammen. Det var min første julegudstjeneste, og det i sig selv er jo stort, siger han.
Et par uger forinden havde kammeraten Jacob meldt sin ankomst. Med i tasken havde han smuglet bacon, leverpostej, snaps og glögg.
- Men to mand gør jo ikke en juleaften, så vi tænkte, at der jo måtte være andre, der heller ikke havde et sted at holde jul. Vi trak i netværket af studerende og endte med at være 15 mennesker fra ni forskellige lande, fortæller han med julelys i øjnene.
Aftenen blev noget helt særligt for ham, fordi de mange mennesker aldrig før havde tilbragt et øjeblik sammen. De brød med de hjemlige traditioner og samledes omkring en ‘monster-kalkun', præsten betegner som værende på størrelse med ham selv – en næsten to meter høj herre.
- Man blev mindet om, at det jo er dét, jul handler om. At fejreglæden med hinanden, og dét er uanset, hvem der er at fejre det med. Det synes jeg, der er en vigtig fortælling i. Da Jesus blev født ude i stalden, var der ingen onkler og tanter. Der var hyrder og tre vise mænd ude østfra, som dukkede op. De kendte jo heller ikke hinanden, men de havde et fællesskab, siger han og fortsætter:
- Jul kan meget hurtigt blive noget, hvor man lukker sig ind i sin egen lille osteklokke-familie og glemmer hele verden omkring os. Og dét, synes jeg, aldrig julen må være.

En fest for samvær

Anders Skaaning Andersen har takket ja til et job som præst i Hong Kong, derfor bliver denne jul hans sidste på dansk jord, men han glæder sig over at skulle ud i verden igen og finde et julefællesskab udover det sædvanlige, og hans budskab er simpelt.
- Man skal huske fællesskabet med hinanden, men også det fællesskab Gud har valgt at have med os. Og så handler det altså ikke en skid om julefrokoster og gaver, slutter han.

avk@roskildeavis.dk