Retsmediciner fortæller om drab i Danmark
Retsmediciner fra Århus Asser Hedegård Thomsen har forsket i drab i Danmark fra de seneste 25 år. Hvad er det, der udløser drab? Hvem er det, der bliver drabsmænd? Og hvem er ofrene? Det fortæller han om på Kolding Bibliotek onsdag aften den 20. januar 2016. Det skriver biblioteket i en pressemeddelelse.
I alt 1.500 drab i årene fra 1991 til 2015 bliver analyseret og sat under lup i Asser Hedegårds forskningsprojekt. Det bliver derfor en aften med et kig på virkeligheden bag ved avisoverskrifterne. Går øksedrab for eksempel særlig ud over ældre mennesker? Og hvad er skyld i flest drab – køkkenknive eller springknive?
Det er Krimiklub Kolding, der arrangerer, og alle er velkomne, både medlemmer og ikke-medlemmer. Det er gratis at være med, men af hensyn til kaffebrygningen bedes man bestille billet via Koldingbib.dk eller på biblioteket.
Kontakt Sofie, tlf. 79 79 11 66, sofr@kolding.dk eller Marianne, tlf. 79 79 11 72, mamj@kolding.dk, hvis du vil høre mere.