Fortsæt til indhold

Roere fra Middelfart til tops

Arkiv
Arkiv

Middelfart-roerne Ole Bendtsen, Bent Bøgh Petersen, Klaus Scheffel og Hardy Olesen trak sig til en flot førsteplads ved Euro Slide Open i Gladsaxe. Det skete i klassen Mænd Masters 1000 meter (4-slide). Også andre lokale roere gjorde sig fint bemærket ved stævnet, hvor indendørs roning foregår i romaskiner koblet sammen ved hjælp af skinner - såkaldte slides.
I toer-slide hentede Bent Bøgh Petersen og Ole Bendtsen en tredjeplads i klassen for Masters 1000 meter, mens Claus Rützou og Roar Kloppenborg-Skrumsager kom ind som nummer syv i samme klasse. Master-klasserne roer med et tidshandicap, der sættes efter holdets alder og vægt.
I stævnet deltog 171 bådehold, hvilket svarer til cirka 600 aktive roere – størstedelen fra Danmark.