Fortsæt til indhold

"I må gerne være længe oppe"

Politiet har giver særtilladelse til ekstra længe åben nytårsnat

Arkiv
Peter Rasmussen

Syd- og Sønderjyllands Politi har besluttet at give alle restaurationsvirksomheder i politikredsen tilladelse til at holde åbent og fortsætte udskænkningen indtil kl. 07.00 nytårsnat 2015/2016.
Tilladelsen betyder, at vilkår i alkoholbevillinger om lukning af restaurationsvirksomheden mellem henholdsvis klokken 05.00 og klokken 10.00 og kl. 06.00 og kl. 09.00 undtagelsesvist ophæves.
Syd- og Sønderjyllands Politi bestemmer samtidigt, at restaurationsvirksomheder, som udnytter denne særlige tilladelse, skal være lukket mellem kl. 07.00 og kl. 09.00 den 1. januar 2016. For restaurationsvirksomheder, som nytårsnat vælger at benytte den åbningstid, der følger af alkoholbevillingen, gælder de vilkår, der er fastsat i alkoholbevillingen.
"Tilladelsen er givet efter reglerne i restaurationslovens § 28, stk. 2, jf. § 33," oplyser politiet.