Fortsæt til indhold

Kvinde dræbt af løbsk bil

Arkiv
Arkiv

Et tragisk uheld kostede tirsdag morgen en 56-årig kvinde livet. Hun blev ramt af en løbsk bil, mens hun var ude for at lufte sin hund. Bilens ejer havde sat den for at aflevere et barn i Præstemarkens Børnehave.
Af ukendte årsager begyndte bilen at rulle baglæns ned ad Præstemarksvej i retning mod Ternevej. I krydset blev kvinden fanget mellem bilen og en lygtepæl. Hun har åbenbart ikke hørt bilen, da motoren ikke var i gang. Samtidig var der en bus i nærheden, som kan have overdøvet lyden af den rullende bil.
Kvinden blev klemt mellem bil og lygtepæl på en måde, så hun fik meget alvorlige kvæstelser, der var skyld i hendes død.
En bilinspektør er nu ved at tjekke bilen for fejl for at finde årsagen til, at den begyndte at rulle baglæns. Han har også prøvet at rekonstruere forløbet og er kommet frem til, at bilen ramte kvinden med en hastighed på cirka 30 kilometer i timen.
Den løbske bil er ejet af en 30-årig mand fra Roskilde.
ja-