Ortopædisk Klinik fik hæder
Dansk Sygeplejeråd har kåret Ortopædisk Klinik til Årets Kliniksted i Region Syddanmark. Det sker på baggrund af en indstilling fra sygeplejestuderende Kathrin Pelgröm og en efterfølgende udvælgelse blandt 28 indstillinger.
”Ortopædisk Klinik fortjener i højeste grad at opnå titlen som Årets Kliniksted 2015, da stedet har lever til fulde op til at være et klinksted, hvor der tages højde for de studerende psykiske, sociale, fysiske og æstetiske miljø”, skrev Kathrin Pelgröm i sin indstilling.
I indstillingen fremhævede hun både sin vejleder, Berit Larsen, arbejdsklimaet, kliniske forløb med arrangeret refleksion sammen med medstuderende og kliniske vejledere fra andre afdelinger og uddannelsen sker med hensyntagen til den læringsstil, der er optimal for den studerende.
Vejleder Berit Larsen og klinikleder Jette Andersen pointerede, at hele klinikken og alle dens faggrupper har del i æren og udnævnelsen.