Odenseanerne er vilde med Nabohjælp
Det seneste år har mange flere odenseanere meldt sig ind i fællesskabet, der skal gøre livet surt for indbrudstyven
Juleferien er så småt ved at være forbi, og det betyder ofte, at mange har haft travlt med at have politiet og forsikringsfirmaet i røret.
Selv om antallet af indbrud i det meste af landet har været støt dalende over en årrække, så er juletiden erfaringsmæssigt den tid på året, hvor indbrudstyven har kronede dage.
Men borgerne er blevet langt bedre til at gøre livet surt for de ubudne gæster, og det kommer blandt andet til udtryk ved, at mange flere har tilmeldt sig nabohjælp.dk. Et nabolagsfællesskab med gode råd og redskaber til at organisere hjælpen.
Odenseanerne melder sig
Nabohjælp-projektet startede i 2012, og siden har husejere i hobetal meldt sig til. Ikke mindst på Fyn og i Odense Kommune.
Ifølge tal fra Det Kriminalpræventive Råd (DKR) er i alt 10.552 fynboer en del af fællesskabet, og heraf bor 3.487 i Odense Kommune. I 2014 var der 2.137 odensenske nabohjælpere, og dermed er antallet af tilmeldte steget med over 60 procent i 2015.
Spørger man DKR, der sammen med Trygfonden står bag projektet, og politiet, så er Nabohjælp en bragende succes, selv om det kan være svært at sætte tal på.
“Vi har ikke lavet målinger på det endnu, men vi læner os op ad international forskning, der viser, at der er en effekt af nabohjælp, og at det kan forebygge op til hvert fjerde indbrud. Der er ingen dansk måling, men det er helt sikkert, at faldet i anmeldelser skyldes et øget fokus fra politiet, men bestemt også, at vi som borgere er begyndt at forebygge. Det er der ingen tvivl om,” fortæller Lone Harlev, der er projektleder i DKR, til Lokalavisen Odense.
Kan ikke lide mennesker
Ifølge tal fra Danmarks Statistik er antallet af anmeldte indbrud i Odense Kommune faldet med godt 20 procent fra 2011 til 2014, og skal man tro de ubudne gæster selv, så kan Nabohjælp være en del af forklaringen bag de positive tal.
“For at kvalificere vores rådgivning har vi spurgt fagmændene, altså indbrudstyvene, om det er det rigtige, vi siger. De fortæller, at synlige mennesker og årvågne naboer er med til at øge indbrudstyvens oplevede risiko, og det gør i den grad, at de tænker sig om en ekstra gang, før de måske begår et indbrud eller helt dropper det. Det er meget værre end eksempelvis en alarm, og så betyder det også meget, hvis et hus er sikret, så det tager lang tid for dem at komme ind,” forklarer Lone Harlev, som vil opfordre alle, der kerer sig om tryghed i nabolaget, til at melde sig ind i fællesskabet:
“Vi er rigtig mange, der vil sige, at vi i forvejen 'nabohjælper', men gør det officielt! Gå ind på nabohjælp.dk, tilmeld jer, og få resten af naboerne med. Dels får man råd og vejledning og klistermærker, der synliggør, at man er opmærksom, men det vigtigste er, at der er nogle gode redskaber til at vedligeholde nabohjælpen. Der er eksempelvis en fælles feriekalender, hvor man automatisk får besked, hvis man er på ferie, og så er der også adgang til at sende og modtage advarsler i nabolaget, hvis der sker noget mistænkeligt,” siger hun.