Fortsæt til indhold

Julekoncert med Odense Motetkor

Arkiv
Arkiv

På søndag den 20. december holder Odense Motetkor julekoncert i Ansgar Kirke.
Juleprogrammet for Odense Motetkor 2015 bliver en blanding af forskellige former for julemusik:
Der vil være en afdeling med julemusik af Carl Nielsen.Det drejer sig om fem kendte og ukendte sange, som på en enkelt undtagelse nær alle er arrangeret af korets dirigent Christian Dyrst.
Derudover er der engelsk kormusik. Både traditionelle christmas carols og en række satser med klaverakkompagnement ved Berit Juul Rasmussen.
Man vil i denne sidste afdeling møde nogle af John Rutters korsange, som et stykke hen ad vejen lægger sig tæt op af 1990'ernes poptradition, og man kan møde spændende og spændstig kormusik af den engelske komponist William Mathias.
Sted: Ansgar Kirke, Søndre Blvd. 1
Tid: 20/12 kl. 16