Færdselsuheld på Vesterport
Politiet efterlyser to mænd
Af Kim Schou
En VW Tiguan varebil, stjålet i Bramming, blev efterladt ved et færdselsuheld på Vesterport i Varde.
Bilen kom kørende ad Vestergade i nordvestlig retning, da den ramte flere pæle og træstolper, inden den stoppede på Svinget.
Her løb gerningsmændene fra stedet.
Gerningsmændene beskrives som værende 15-20 år, 170-175 cm høje og spinkel af bygning.
Den ene bar en kasket og lyse bukser samt hvid camouflage jakke, mens den anden bar en sort jakke og havde sorte bukser på.