Tilflyttere budt varmt velkommen
Hele 31 nationaliteter var repræsenteret, da borgmester Johnny Søtrup og Esbjerg Kommune forleden inviterede nye tilflyttere til officiel velkomst i både Ribe og Esbjerg for tredje gang.
De seneste to år har flere hundrede tilflyttere deltaget i velkomstarrangementerne, og i år var ingen undtagelse, for det var alle, der er i løbet af 2015 er flyttet til Esbjerg Kommune, der havde modtaget en invitation med posten. Tilflyttere, der er kommet hertil tidligere, var også velkomne, så der var fyldt godt op.
Begge steder var der officiel velkomst ved borgmesteren, julehygge og information om tilbud samt muligheder i kommunen. Eksempelvis fik tilflyttere viden om, at de kan få hjælp til at finde en babysitter, ligesom de kan få individuel vejledning om job til medflyttene partnere, deltage i international filmklub og fælles madlavning og spisning.