Fortsæt til indhold

Biltyv flygtede fra færdselsuheld

Arkiv
Natalie Stratigos

En bilist kørte mandag den 14. december klokken 17.40 i grøften ved krydset mellem Rolykkevej og Koldingvej i Lunderskov.
Bilisten kom ikke alvorligt til skade. I stedet flygtede han fra uheldet til fods.
Da politiet kom til stedet, konstaterede man, at bilen, en mørkeblå Dacia Duster varebil på gule plader med registreringsnummer AN38471, var stjålet på Hoptrup Hovedgade i Haderslev den 13. december klokken 7.30.
Nu søger politiet vidner, der kan lede dem til føreren af bilen. Det fortæller Mich Klausen, politiassistent hos Sydøstjyllands Politi.