Fortsæt til indhold

Unge fulderikker ind i lysmast

Arkiv
Arkiv

To unge fulderikker smadrede tirsdag aften før jul ind i en lysmast på Jyllinge Parkvej kl. 20, fik politiet en melding om fra et vidne.
De to unge mænd rev nummerpladerne af bilen og flygtede fra stedet efter uheldet.
To mænd, der svarede til beskrivelsen af de flygtende, blev senere fundet nogle hundrede meter væk fra bilen og blev anholdt. Roskilde-mændene på 22 og 27 år slap begge uskadte fra uheldet.
Mændene var fulde og fik derfor udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol. Politiet forsøger nu at klarlægge de to anholdte mænds roller i forbindelse med uheldet. De blev begge løsladt efter afhøring til sagen.