Det sagde de om Joys inhabilitet
BENT JØRGENSEN (V): - Læren af denne sag er, at borgmesteren skulle have været mere aktiv for at løse problemet. Du er aldrig kommet med en undskyldning på et officielt møde, og det er ikke nok bare at sige det i avisen. To gange har byrådet sendt ufuldstændige redegørelser til Tilsynet, når de bad om svar, og vi måtte som mindretal komme med de nødvendige oplysninger. To gange har du nægtet at deltage i byrådets behandling af sagen, selv om Tilsynet sagde, at det måtte du godt. Venstre er tilfreds med afgørelsen, men det skulle aldrig have taget to år. MERETE DEA LARSEN (DF): - Vi er også ærgerlige over, at sagen blev så langvarig, og det kunne være undgået på to måder. Enten kunne borgmesteren straks havde indrømmet, at det var en fejl. Eller også kunne byrådet have lavet et ordentligt svar til Tilsynet de to gange, vi er blevet spurgt undervejs. HENRIK STOUGAARD (El): - Det, vi kan se i Tilsynets afgørelse, er, at alt er gået rigtigt til i Roskilde kommune siden januar 2014. Borgmesteren var inhabil ved et møde i december 2013, men det har hun også forlængst erkendt. Så vi er glade for denne afgørelse. JEPPE TROLLE (R): Det har været en meget uskøn sag. Men der har jo ikke været noget misbrug af kommunens penge - kun nogle 'personlige fodfejl'. I denne sag har juraen været brugt til at skabe konflikt og ikke en nødvendig afklaring. LARS LINDSKOV (K): - En rask patient ern en som lægen endnu ikke har undersøgt længe nok. Men i øvrigt er jeg helt enig med Henrik Stougaard. BENT JØRGENSEN (V): - Enten er man inhabil, eller også er man ikke. Det har vi nu fået afgjort. HENRIK STOUGAARD (El): - JA, livet et en seksuelt overført sygdom med dødelig udgang.