Fortsæt til indhold

Nyt ansigt i Slotssøbadet

Arkiv
Arkiv

SlotssøBadet har de seneste syv år også drevet Dronning Dorotheas Badstue, og her har man netop ansat en stor kapacitet på spa- og wellnessområdet. Der er tale om den hidtidige leder af spa-delen på Hotel Vejlefjord, Kirsten Clement, som nu rykker til Kolding.
“Vi har igennem nogen tid kigget på mulighederne for en styrkelse ledelsesmæssigt og fik pludselig muligheden for, at ansætte en af de dygtigste i branchen. Vi glæder os i den grad til at blive beriget med Kirstens viden og er sikker på, at kemien mellem Kirsten og vore øvrige ansatte er helt perfekt, siger Otto Skak, direktør i SlotssøBadet i en pressemeddelelse.
Kirsten Clement har via sit virke på Vejlefjord fået et indgående kendskab til branchen generelt og var blandt andet med til at spaen fik titlen Beauty Award vinder i 2015.
Samtidig med ansættelsen af Kirsten Clement, laves også en organisatorisk strukturændring i SlotssøBadet – idet tidligere receptionschef Helle Kahr Christensen udpeges til centerchef for hele virksomheden.