Fortsæt til indhold

Ny direktør til børn og uddannelse

Arkiv
Arkiv

Børne- og Uddannelsesforvaltningen i Kolding Kommune får ny direktør, Helle Thiele, der er Partner i BDO Consulting, som rådgiver den offentlige sektor.
56-årige Helle Thiele er uddannet Cand.polit. og har en diploma (Master) i klinisk organisationspsykologi fra Insead i Frankrig. Hun kommer med massiv erfaring i ledelse, da hun siden 1998 har været på direktørniveau i den offentlige sektor, suppleret med en periode i en stor privat virksomhed. Helle Thiele bor med sin mand og to store børn i Nyborg.

Inden hun kom til BDO, var hun i seks år Vicedirektør i Socialstyrelsen og har også tidligere været HR-direktør i Vejle Amt.
”Børne- og Uddannelsesområdet er i en spændende tid, der kræver faglighed, samt viden og erfaring med forandringsprocesser. Jeg ser derfor frem til samarbejdet med ledere, medarbejdere og politikere. Vi vil fortsat have fokus på samarbejde og sammenhænge med udgangspunkt i barnet og den unge”, siger Helle Thiele i en pressemeddelelse.