Fra banko til børnepakker
11.000 kroner til Børnenes Kontor og deres pakker med mad og legetøj til trængende familier
Arkiv
Roskilde Y’s mens og Y’s womens Club havde i år valgt at give overskuddet fra deres bankospil til Børnenes Kontor. Det blev på 10.000 kroner, og en anonym donor lagde 1.000 ekstra oven i. Før jul mødte Palle Hansen og den tidligere kirketjener i domkirken Wilhelm Thorst fra organsiationen derfor op og overrakte pengene hos fagforeningen Rør og Blik i Grønnegade, hvor de frivillige hos Børnenes Kontor var i færd med at lave juleposer til de børne-familier, der skulle have hjælp. Poserne indeholder alt nødvendigt til et julemåltid med flæskesteg eller kylling og tilbehør samt slik og spil til den store festaften.