Flere skal i arbejde
Arkiv
Beskæftigelses- og Socialforvaltningen har netop sendt et forslag til en ny beskæftigelsespolitik i høring. Den skal sætte en tydelig politisk retning for arbejdet med at få flere odenseanere i arbejde.
“Vi har direkte bedt 70 repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter, virksomheder og organisationer om input, inden udvalg og byrådet endelig debatterer og beslutter den kommende beskæftigelsespolitik,” siger beskæftigelses- og socialrådmand Steen Møller.
Det overordnede mål i 2020 for den nye beskæftigelsespolitik er en ledighed på 3,4 procent, der vil være den laveste ledighed i Odense i de 35 år, hvor man har opgjort ledigheden på den nuværende måde.