Det er hårdt arbejde at danse godt

Det kræver hård træning mange gange om ugen at blive en god danser. Men det skræmmer ikke 14-årige Sille Tonnesen og 15-årige Mads Juul Petersen fra Fredericia.
“Vi træner vel omkring 15 timer om ugen,” siger Mads men bliver korrekset af sin mor inde fra sofaen i stuen ved siden af.
“Det rækker vist ikke helt,” siger hun og lader ellers, som om hun ikke følger med, mens sønnen interviewes.
“Nnneaarj, måske ikke,” siger han og retter på sig selv:
“Så 16 timer. Nogle gange mere. Det afhænger af konkurrencer og antallet af enetimer i Aarhus,” siger han.
Et normalt ugeprogram for parret byder på seks gange dansetræning og to gange styrketræning.

Store ambitioner

Mads og Sille har været dansepartnere i omkring 2½ år. Og de har et helt særligt talent.
Ikke nok med, at de allerede har vist imponerende resultater - senest med et danmarksmesterskab, vundet i Fredericia: De har også selvdisciplinen og viljen til at arbejde videre. Og videre. Og videre.
“Jeg vil gerne til VM. Og vinde,” siger Sille, når hun skal sætte barren for deres ambitioner.
Læs også: Vild Med Dans-stjerne roser unge Fredericia-dansere
Ifølge deres træner, Vild Med Dans-stjernen Mads Vad, er kun himlen grænsen for, hvor langt de to kan nå. Læs mere her på siden.
“Han roser os for at være hårdtarbejdende, og for at lytte til hans kommentarer og råd ved træningerne,” siger Mads, mens Sille nikker.

Grænseoverskridende

Mads begyndte at danse for otte år siden. Sille startede endnu tidligere, nemlig allerede for ti år siden.
Først for 2½ år siden begyndte de at danse sammen.
“Jeg gik til Mads og spurgte, om han ville danse med mig,” siger Sille.
Den gang havde Mads en anden partner.
“Men hun havde ikke de samme ambitioner som mig. Så selvom hun var ked af det, forstod hun godt, at jeg sagde ja til Sille,” fortæller Mads.
De er enige om, at dans kan være grænseoverskridende.
“Man skal for eksempel kunne se hinanden dybt, dybt i øjnene, og stå og gå som om man er kærester. Og smile til publikum og dommere, man ikke kender,” siger Mads.
For Sille har der på det seneste også været andre grænser at overskride, nemlig smertegrænsen.
“Jeg har været uheldig og haft en del skader,” siger hun.
Et knæ har smertet efter et uheldigt spring. En skulder har drillet. Og et uheldigt fald brækkede hendes højre arm.
“Så vi havde tre-fire turneringer, hvor jeg dansede med en brækket arm,” siger hun.

Det koster, men giver

Mads og Sille fokuserer så meget på dansen, at de går glip af en del af det sociale liv, deres jævnaldrende dyrker.
“Jeg har mistet mange venner. Ikke fordi de ikke vil have, at jeg danser, men fordi jeg har sagt nej til en masse ting, og så efterhånden glider man fra hinanden,” siger Sille.
“Ja, og fester, som man ikke tager til. Men jeg har nu heller ikke rigtig lyst,” siger Mads.
De to har ikke tal på, hvor mange fødselsdage og familiesammenkomster, de har misset på grund af deres dans.
“Men så har vi jo en masse socialt i dansen. Så det koster, men det giver også,” siger de næsten i kor.
De to er meget sammen. De er ikke kærester, men kender hinanden rigtig godt.
“Og vi skændes som et gammelt ægtepar,” siger Mads.
De to er enige om, at de faktisk godt kan tåle at tabe.
“Ja, altså Mads kan nu godt blive lidt sur i det,” siger Sille og smiler.
“Jamen, jeg er blevet bedre til det. Og vi lærer jo faktisk også mest af tabe,” siger Mads.
De to danser både standard og latin. Lige nu er de bedst til latin. Men det kan ændre sig mange gange inden seniorlivet, hvor de fleste dansere skal vælge mellem de to discipliner.