Fortsæt til indhold

Nytår gennem sikkerhedsbrillerne

Arkiv
Af Agnete Vestergaard-Kristensen

Kristine, 5A, sort jakke:
Det gør ikke noget, hvis brillerne dugger. Det er jeg vant til fra svømning.
Når vi holder nytår derhjemme, så har jeg et par røde sikkerhedsbriller og min fars motorsavshjelm på. Den beskytter mit hoved og mit hår. Far skyder krudt af og har briller på, men mor mangler nogen, så jeg tror, jeg vil give hende dem, jeg har fået her i dag.

Catharina, 5A, brun jakke:
Jeg har glædet mig mest til at se, om han får sprængt ham træmanden i stumper og stykker, og tænk, hvis han futter bilen af?
Derhjemme skal jeg stå mere end 25 meter væk, men det gør heller ikke noget. Far kan stå for det med at fyre det af.

Clara, 5A, turkis jakke:
Jeg har faktisk glædet mig rigtig meget til i dag. Til at opleve fyrværkeri sådan helt tæt på.
Derhjemme fyrer vi slet ikke krudt af. Hverken min far, mor eller søster, så det er første gang, jeg sådan oplever det helt rigtigt.

Se piger give fem gode råd for en sikker nytårsaften her >>>