Fortsæt til indhold

To anholdt efter flere butikstyverier i Køge

Arkiv
Arkiv

KØGE: Politiet i Køge fik torsdag eftermiddag kl. 16.43 en henvendelse fra personalet i en tøjbutik i Nørregade om, at en mand og en kvinde havde været inde i butikken for at ville bytte en vare, som stadig havde tyverisikringen påsat.
Tøjet blev ikke byttet, hvorefter manden og kvinden forlod stedet. Senere konstaterede personalet, at tøjet faktisk var blevet stjålet fra gadeudstillingen, hvorfor politiet blev tilkaldt for at lede efter tyvene.
Kort efter traf politiet en 32-årig kvinde og en 45-årig mand begge fra Store-Heddinge, som blev identificeret som tyvene, idet personale diskret havde fulgt efter dem.
De blev begge anholdt, og ved visitationen af kvinden fandt politiet poser med stjålet tøj til en samlet værdi på ca. 2.700 kr. fra i alt fire tøjbutikker i Nørregade og Jernbanegade.
Politiet sigtede begge anholdte for at havde stjålet varerne, og begge blev løsladt efter afhøring til sagerne. De kan forvente at høre nærmere fra politiet, når sagerne skal afgøres.
pm