Boldene ruller i Hallerne
Fødderne har virkelig travlt i Roskilde Kongrescenter Bauhaus Arena i øjeblikket og frem til efter nytår.
Roskilde Boldklub er for 57. gang med det store indefodboldstævne, der gik i gang i går søndag. Det fortsætter til og med onsdag 30. december.
Her er der så mange hold fra U5 til U19 at det tager fire dage at afvikle de mange kampe, der spilles i fem haller. Der er tilmeldt hold fra både drenge- og pigefodbold. Kampene spilles fra morgen til eftermiddag.
KFUM på banen
Nytårsaftensdag får gulvene ro for fødder og bolde, men 1. januar overtager KFUM gulvene.
I år er ABC Cup afløst af en senior cup fredag 1. januar og en junior cup 2. og 3. januar.
Seniorcuppen spilles sen eftermiddag og aften. I den tid skal der spilles 87 kampe før alle vinderne er fundet.
Lørdag og søndag 2. og 3. januar er det de helt unge spillere, der er på banerne i hallerne. Der spilles fra morgenstunden til tidligt aften. De første kampe fløjtes i gang klokken ni og de sidste fløjtes af kort før klokken 21.
Lørdag er det årgang 99, 2002, 2006, 2007 og 2008, som indtager hallerne. Søndag spiller årgangene 2001, 2003, 2004 og 2005.
Alle de unge spillere, der er med i KFUM's stævne får et minde om deres deltaglse med hjem efter kampen.
For begge stævner gælder det at der er gratis adgang, hvis man har lyst til at overvære stemningen under de mange kampe.ja-