Fortsæt til indhold

Datastuen byder indenfor

I Danmarksgade 8 i Vojens er der hjælp at hente - af computermæssig art - på mandag den 6. januar

Arkiv
Arkiv

Mandag den 6. januar mellem 13.00 og 16.00 er der atter lejlighed til at søge hjælp til løsning af EDB problemer. Datastuen har hjemme i den kommunale ungdomsklubs lokaler i Danmarksgade nr. 8.
Et antal frivillige hjælpere står parate til at hjælpe med at løse de fleste typer af problemer med moderne IT.
Fra næste år vil kommunikation med det offentlige skulle ske via nettet, og da mange, især ældre står famlende over for denne udfordring, vil der være god hjælp at hente i datastuen.
Problemer med NemId, e-boks, netbank og lignende vil ofte kunne løses på kort tid så brugerne fremover selv vil kunne klare disse ting.

"Da der ikke er tale om en egentlig EDB undervisning, men derimod om hjælp til selvhjælp, er tilmelding ikke nødvendig, blot mød op, evt. medbringende din bærbare pc, så står de frivillige ulønnede medarbejdere klar til at hjælpe dig," fortæller Vagn Sørensen fra Datastuen.