Flere eller færre morgentog?
Læser i seneste udgave af Roskilde Avis annoncen fra DSB om den nye køreplan, K16. I annoncen står, at der bl.a. kommer flere tog til og fra Roskilde. Jeg har tjekket DSB's hjemmeside, fundet linket til det sted, hvor man elektronisk kan danne sin egen køreplan for en given strækning og tidsperiode og printet den. I indeværende uge, mandag - fredag 7.- 11. december og altså efter den gamle køreplan, viser en optælling, at der i perioden 06:30 - 09:00 kører 25 tog fra Roskilde til Nørreport. Og i samme uge kører der i tidsrummet 15:30-17:30 21 tog retur. Samme mandag-fredag-periode i næste uge, hvor K16 træder i kraft, kører der i samme tidsrum 21 tog fra Roskilde mod Nørreport og 21 tog den modsatte vej om eftermiddagen i samme tidsinterval. Korreks mig, hvis jeg læser køreplanen forkert, men altså, 21 morgentog efter den nye køreplan er fire færre end efter den gamle. Om eftermiddagen er der ét tog mere, tak for det. Det er om morgenen, der i forvejen er rift om siddepladserne, så fire færre tog byder ikke på bedre komfort for os pendlere på strækningen Roskilde-Nørreport. Henrik Boesen Hedemøllevænget 8 Roskilde.