Fortsæt til indhold

7-kanten er på kollisionskurs

Kan man begå et bankkup via en manual fra internettet. Det vil 7-kantens unge skuespillere forsøge

Arkiv
Arkiv

Midt i januar er 7-kanten klar med deres næste forestilling, 'Kollision' af Kim Fupz Aekeson.

Det er et underfundigt drama og komedie af multitalentet og forfatteren Kim Fupz Aakeson, hvor der bliver leget med nutidens sprog og holdninger.

Instruktør, Henrik Thygesen og fire erfarne unge i 7-kanten, gør det igen. De tre piger kommer fra Esbjerg og ”Bill” i stykket, er fra Sdr. Omme. De præsterer et blændende spil, hvor de påtager deres roller, intenst og tæt ind til kroppen.

Man må tage tingene, som de kommer, så enkel og ironisk er pointen om stykkets fire personer på ”Kollision” med tilværelsen, eller sig selv?

Henrik Thygesen

Instruktøren kommer fra Nørre Nebel. Han lever og ånder for 7-kanten og har spillet utallige roller i 7-kantens mangeartede scene tilbud både sommerspil og vinter stykker. Det startede med et afbud i Nøddebo Præstegård i 1987. Senere har det erfarne ungdomshold og Henrik som instruktør, været helt uadskillelige størrelser.

"Vi har i opsætningen af stykket været 100% loyal over for forfatterens sproglige univers og intet er omskrevet," pointerer Henrik Thygesen.
Han understreger, at det både er et stykke, man kan grine af og være alvorligt stemt til.

Fotograf: Claus Bagger

Om handlingen:

En kæmpestor meteor skal passere tæt forbi jorden. De fleste har fået fri for at se fænomenet.
Se, det er et klogt tidspunkt at lave et bankkup på. Molly og Dolly skal hver især bruge en masse penge, men de har aldrig prøvet bankkup før, så de må ind på internettet og hente en manual. Denne beskriver punkt for punkt hvad de skal gøre, også med besværlige detaljer som gidsler og blødsødenhed.

Bills opgave er at interviewe den iskolde og smarte bankdirektør, Patricia. Bill hævder at han er journalist, men har svært ved at få bogstaverne til at give mening, hvorimod han er tilbøjelig til at leve sig kraftigt ind i Johannes" Åbenbaring.

Dolly ønsker at blive kendt næsten lige så meget som nutidens ”intellektuelle” Paradise Hotel-deltagere. Molly drives af et andet og mere alvorligt problem.

Meteoren ændrer pludselig retning, men tingene tager fart da interviewet falder sammen med kuppet, og da den psykotiske Patricia er i stand til at holde hovedet så koldt at hun kan slå alarm, vrimler det nu med politi og blå blink, pigerne søger at forhandle med politiet – og så ændrer meteoren retning.

Fotograf: Claus Bagger