Kolding på landkortet

Det er mange år siden, jeg sidst talte mærkedage i halve år. Faktisk har jeg ikke regnet mærkedage i halve år, siden jeg var godt en meter høj, og det gjorde alverden, at jeg var fem-et-halvt og ikke fem.
Alligevel tillader jeg mig en lille status efter seks måneder på borgen. For kan lokalengagementet overleve mødet med Christiansborgs tykke mure, lange møder og uoverkommelige stakke af notater?


Jeg kom – ligesom jeg tror de fleste andre nyvalgte folketingsmedlemmer gør– til Christiansborg efter valget i juni fyldt med masser af ideer og visioner – særligt for Kolding og Syddanmark. Nu skulle jeg endelig gøre en forskel. Når man møder borgen, møder man også en hverdag, hvor man uden at anstrenge sig, lynhurtigt får en fyldt kalender. For det første er tilværelsen hele tiden i pendul mellem Kolding og København. Det æder – på trods af arbejdstid i toget - en masse tid.


For det andet fylder udvalgs- og lovgivningsarbejdet og den interne partikoordinering, der ligger bag, meget. Rigtig meget. Lovgivningsarbejdet er spændende, men det er langt fra hver gang, at lovforslaget vedrører noget, man kender til eller har arbejdet med. Derfor kræver det lange aftener på kontoret alene at have en kvalificeret holdning til de mange forslag.


For det tredje, så fylder netværksarbejdet meget – særligt i starten. Det er simpelthen nødvendigt at opbygge relationer på tværs af partierne og til medier, hvis man vil gøre en forskel. Når alt det er overstået, kan man begynde at kaste sig over den del af arbejdet, der har at gøre med, at jeg som valgt i Kolding, har en særlig forpligtigelse til at være en lokal repræsentant. Det handler selvfølgelig om at være tilstede i byen, men det handler også om at sikre, at byen er tilstede på Christiansborg.


På tre områder kan jeg se mig i spejlet og sige, at jeg konkret har kæmpet for Kolding.
Helt konkret og for det første har jeg lagt mig i selen for, at snakken om en støjskærm ved Bramdrupdam bliver til mere end snak. Efter samråd, udvalgsarbejde og spørgsmål i salen, har ministeren nu tilkendegivet, at støjskærmen bliver en del af forhandlingerne i foråret. Det er ikke alverden, men det er et skridt fremad.
For det andet har jeg forsøgt at fremføre argumenter for, at den nye politiskole skal ligge i Kolding.


For det tredje har jeg gjort socialministeren opmærksom på, at det sociale værested Gademix – og en lang række andre foreninger og institutioner – ikke behandles ordentligt af ministeriet, der ikke svarer på ansøgninger om tilskud til tiden. Når vi kræver at borgere og frivillige følger alle regler.
Rom blev ikke bygget på én dag. Det gjorde Christiansborg heller ikke. Men når juleferien er slut, så fortsætter arbejdet. Jeg glæder mig. Godt nytår til alle.