Fortsæt til indhold

Kriminel tv-sælger

Arkiv
Arkiv

En kvinde, der arbejder i en café i Roskilde, blev godt og grundigt snydt af en mand torsdagen før jul. Manden påstod, at han havde et billigt tv til salg, men det viste sig at være en fuser.
Da han var I cafeen fik han et opkald fra en bekendt, der havde en elektronikforretning.
Han tilbød efterfølgende kvinden et billigt TV. Hun slog til og betalte kontant. Manden lovede at komme forbi senere. Men han kom ikke som lovet, og kvinden kunne ikke få kontakt med manden på det telefonnummer hun havde fået.
Derfor kontaktede hun politiet om snyderiet.
Martin Bjerregaard fortæller, at en mand huserede med et lignende nummer i Køge og på Sydsjælland for et års tid siden. Han nåede at bedrage mange, før politiet nuppede ham.
Politiet undersøger nu sagen fra Roskilde for at finde frem til gerningsmanden. Politiet advarer mod at indgå sådanne handler med personer, der "faldbyder" gode tilbud.